lørdag den 17. september 2011

Bilferie til Luxembourg

Hvis du endnu ikke har besøgt Luxembourg, så er det på tide at køre forbi. Byen er ikke specielt stor, men turen dertil går gennem et fantastisk bjerglandskab.

En kør selv ferie til Luxembourg er til at overkomme, da der ikke er meget mere end godt 900 kilometer fra København (via Rødby-Puttgarden) og nogenlunde det samme hvis du kører fra Århus via grænset ved Padborg. Altså en tur som kan køres på en dag.

Husk at booke hotelværelse i forvejen, da der kan være ret optaget, hvis der er EU-konference eller lignende i byen - og dem er der mange af. Det er besværligt at skulle tilbage til Tyskland eller til Belgien, for at finde overnatning.

torsdag den 15. september 2011

Bilferie til Sverige

Hvis du skal på bilferie til Sverige, er der en overvejende sandsynlighed for, at du skal med færge til Sverige.
I hvertfald er færgen den hurtigste og korteste vej til Sverige for langt de fleste. Øresundsbron ligger så langt sydpå, at det på de fleste rejser til Sverige, kun er dem, der elsker at køre langt i bil, som har glæde af den.

Selv hvis du bor i København er det hurtigst at komme til Sverige via færgeoverfarten fra Helsingør til Helsingborg. Kun hvis du bor syd for København, og skal til Malmö det sydlige Sverige, kan det betale sig at køre via broen.

Det er meget nemmere at vælge fra Jylland. Enten er man tæt på Grenå-Varberg færgen, eller også er man tæt på Frederikshavn-Göteborg færgeruten. Og oftest er der ikke nogen tvivl om, hvilken der passer i forhold til rejsemålet i Sverige.

mandag den 12. september 2011

Ferie på Kreta

Sommeren 2011 var usædvanlig kold og våd i Danmark. Til gengæld var den (u)sædvanlig varm og tør på Kreta. Da jeg var på ferie på Kreta fra midten til slutningen af juli, var der op til 38 grader om dagen og ikke under 24 grader om natten.

Alligevel formåede jeg og to af mine unger, at stå det igennem uden, at sætte air condition i lejligheden på. Det er jeg ret stolt af. Det tager lige et par dage at vænne sig til det + hyppige skift af lagner og et bad så snart man står op. Men vi har sparet nogenlunde samme mængde CO2, som det kostede at flyve derned. Så vi havde en nærmest CO2 neutral ferie. Og så undgår man at blive forkølet af det hyppige skift mellem varme og "kulde".

Så hvis du er til varm luft, varmt vand og kolde øl, så er Kreta et perfekt sted at tage på ferie, når vejret i Danmark er for vådt.