Rejser til Grækenland står stadig højt på danskernes rejse-ønskeliste for sommeren. Hvis den bliver ligesom i 2011, rent vejrmæssigt, vil der blive run på charterrejser til Kreta og alle de andre græske øer.
På de græske øer er man fri for at tænke på vejret. Her er der i sommerferien stort set 0 risiko for dårligt vejr. Jeg har selv været på ferie på Kreta, Rhodos og andre græske øer adskillige gange. Og jeg må indrømme, at jeg ikke engang kan huske en regnbyge i perioden juni til august - altså ligegyldigt hvornår jeg har været der.
Tværtimod har der været sol, sol, sol og næsten for meget indimellem. I 2011 var jeg på Kreta i 38 graders varme hver dag - natten kom dog ned på ca. 25. Og faktisk vænner man sig til det i løbet af en uges tid. Og man vænner sig især til at sidde på en strand-taverna med udsigt over vandet og nyde en kold øl og tage en dukkert nu og da.
søndag den 22. april 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Du er velkommen til at kommentere artiklen samt at komme med gode tips indenfor rejser, ferie og ophold i Europa. Jeg vil dog kunne afvise din kommentar, hvis jeg ikke finder den relevant.